Spis og drik som en lokal på U.S. Virgin Islands
U.S. Virgin Islands tre øer - St. Croix, St. John og St. Thomas - har alle storslåede tropiske miljøer, der hver især er kendetegnet ved sin egen personlighed. Øerne byder både på spændende udflugter i fantastisk natur og exceptionelle sandstrande med tropisk lyseblåt vand. Læs med i marts' nyhedsbrev og bliv klogere på øens store udvalg af lokale spise- og drikkesteder og læs historien om den lokale apoteker A.H. Riise, som startede sit rom-eventyr på St. Thomas i 1838.
Ferie For Alle i Herning i selskab med A.H. Riise Spirits 
I weekenden d. 23-25. februar blev U.S. Virgin Islands repræsenteret i Herning til Skandinaviens største rejsemesse Ferie For Alle. På standen havde vi besøg af A.H. Riise rom, der i generøse mængder uddelte smagsprøver til alle de tørstige gæster, som besøgte standen. Standen var også gæstet af medlemmer fra Dansk Vestindisk Selskab, som flittigt videreformidlede deres brede viden om øerne til de nysgerrige - og dem var der heldigvis mange af. Weekenden var en bragende succes, og vi glæder os allerede til næste år. 
Cocktails med udsigt!
Er det den imponerende udsigt, der gør cocktails fantastiske? Eller er det de fantastiske cocktails, der gør udsigten imponerende? På alle tre U.S. Virgin Islands finder du en tilsyneladende endeløs række af strandbarer på bjergtoppe, der alle kan prale af utrolige panoramaer af turkisblåt hav og tropiske skove. Nyd nogle af øernes bedste udsigter med en cocktail i hånden fra terrasserne på disse naturskønne cocktail spots.
Din guide til den bedste lokale mad på U.S. Virgin Islands
St. Thomas
De FrenchTown Bar: Centralt placeret i Charlotte Amalie på St. Thomas, serverer De Frenchtown Bar lokalt latin-caribisk mad og gode drinks. Foruden den lækre mad, er De Frenchtown Bar også en lokal rom bar.

Prime: Placeret på toppen af Paradise Point - et af de højeste punkter på St. Thomas - har gæsterne på Prime en helt usædvanlig udsigt ud over St. Thomas' smukke havn, byen og bjerglandskabet. Lokale beskriver udsigten som St. Thomas' helt eget juletræ - året rundt. Her er maden mere upscale og restauranten har et godt udvalg af bøffer. 


St. Croix
Common Sense: Fra Taco Tuesdays til Sunday Brunch, er Common Sense Plates and Drinks det perfekte sted at tage hen, hvis maven rumler. Menuen er primært vegetarisk, og restaurantens motto er meget laissez faire: når de har udsolgt, så lukker de (hvilket typisk er mellem kl. 21 og 22 om aftenen).

La Reine Chicken Shack: Siger man St. Croix, siger man også La Reine Chicken Shack. Det er alle lokales yndlingsspisested, hvis man er i humør til lokalt tilberedte kyllingeretter, flaskeøl og god energi.

Duggan's Reef: Helt ud til vandet på St. Croix ligger Duggan's Reef - en familieejet restaurant, som har eksisteret siden 1983. De henter dagligt friske ingredienser fra lokale fiskere og landmænd for at sikre at bringe den højeste kvalitet fra køkkenet til tallerkenen. Af de lokale anbefales det at smage deres hummer!


St. John
Banana Deck: Under åben himmel og med udsigt til Cruz Bay, serverer Banana Deck St. Johns bedste håndskårne ribeyes. Hver søndag holder de Bloody Mary og Mimosa bar med brunch og livemusik. 

High Tide Bar & Seafood Grill: Slap af til lyden af bølger på stranden i selskab med det venlige og jordnære personale. High Tide serverer morgenmad, frokost, happy hour og aftensmad dagligt. Se en uforglemmelig caribisk solnedgang, eller slap af til en kamp på en af restaurantens store skærme - valget er dit! 
Kontakt
Karin Gert Nielsen
CEO, Atlantic Link
M: +45 2942 1005
E: kgn@atlanticlink.net

www.atlanticlink.net
Følg U.S. Virgin Islands
Facebook
Instagram
Download materiale
Download billeder og nyhedsbrevet som word-dokument
Bliv inspireret
Find de seneste historier og billeder fra U.S. Virgin Islands og andre Atlantic Link-kunder
Du modtager dette nyhedsbrev, da du er en del af Atlantic Links US Virgin Islands database. Ønsker du ikke længe at høre fra US Virgin Islands? Unsubscribe.

Vi opbevarer data i henhold til vores
Privacy Policy.