Unikke steder at overnatte i Sydsverige
Det er tid til at udforsker  en verden af usædvanlige og fantastiske opholdsoplevelser i det charmerende Sydsverige. Vi præsenterer en række unikke steder du kan bo i Halland, Skåne og Småland, der går ud over det sædvanlige. Læn dig tilbage, dyk ned i vores udvalg af ekstraordinære opholdssteder og lad dig inspirere til din næste rejse til Sydsverige.
Yggdrasil Igloo Water Huts i Skåne
Kom helt tæt på naturen med Ringsøens stille vand og gæssenes vingeslag som dit eneste selskab. Yggdrasil Huts kan bedst beskrives som en klimasmart flydende luksus iglo for to. Her kan du fiske din egen aftensmad direkte fra dit flydende hjem. Tilbered den på stedet eller bestil en Dreyers vildtburger til aftensmad. Og hvad med morgenmad på en træterrasse i morgenlyset? Tjek det ud. At du samtidig lever med minimal påvirkning af miljøet omkring dig, er en gevinst for både dig som rejsende og naturen. Vi nægter at kalde det glamping, for det er så meget mere end det. En sand natur- og madoplevelse, som du kommer til at huske og måske vende tilbage til en dag? 
Allmogebyn i Halland: En hyggelig og magisk lille by ved slottet
Ved det helt særlige Tjolöholm Slot ligger en lille landsby med ti huse til dem, der tidligere arbejdede på slottet. I slottets Allmogeby får du mulighed for at opleve svensk nationalromantik omgivet af landbrugslandskaber, strandenge og havbugter. De maleriske dobbelthuse i landsbyen består af to lejligheder, hver med egen indgang og have. De er indrettet i århundredskiftestil og består af soveværelse med himmelseng og kakkelovn samt stor spiseplads og fuldt udstyret køkken. Brændeovnen er bevaret i original stand. Brug tiden på vandreture og eftermiddagste på slottet, velsmagende middage på Storstugan Restaurant og vintervandringer på den smukke halvø.
Udforsk den smålandske natur

Overnat i Kylås Vildmarksby i Småland til efteråret, hvor ræernes raslen og skovens lyde hele tiden er til stede som baggrundsmusik. Du har området for dig selv og kan nyde stilheden væk fra storbyen. Nogle gange kigger hjorten, elgen eller haren dog forbi. Udenfor hytterne er der borde og siddepladser under tag. Maden kan tilberedes over åben ild ved grillpladsen eller du kan bage pizza i den nye brændefyrede pizzaovn.

Vil du både nyde den friske luft, færdes i skov og land, opleve kulturmiljøer og samtidig have et strejf af luksus - så skal du besøge historiske Hotel Mullsjö! Her finder du dejlige overnatningsmuligheder i hyggelige omgivelser og fantastisk mad fra det lokale køkken efter årstiden! Vandremulighederne i området er utallige, og når du er tilbage, kan du slappe af i spabadet og nyde stilheden under stjernehimlen eller inde i den varme pool i afslapningsområdet. 


Eventyrlige ophold i Småland

Prøv Villa Vimmerby, som er et børnevenligt bed & breakfast i det centrale Vimmerby. Her finder du fire fantasifuldt og farverigt indrettede rum i gammeldags stil med en legende forbindelse til Astrid Lindgrens eventyrverden. I nærheden kan du og familien opleve blandt andet Norra Kvills nationalpark, Virum elgpark, snoede MTB-ruter eller de små landsbyer, hvor Astrids film er optaget.

Du kan også besøge Teleborgs Slot - et sandt eventyrslot i udkanten af Växjö som i dag er hotel og restaurant. Slottet blev bygget som en morgengave fra Grev Bonde til hans unge hustru, da de blev gift. Det stod færdigt i 1900. Slottet er omringet af frodige og grønne haver og en smuk slotspark ud til søen Trummen. Restauranten og værelserne er smagfuldt indrettede. 
Kontakt
Sema Eyidogan
PR Manager, Atlantic Link

M: +45 3176 0478 E: se@atlanticlink.net

www.atlanticlink.net
Følg Visit South Sweden
Facebook
Instagram
Bliv inspireret
Find de seneste historier og billeder fra Sydsverige og andre Atlantic Link-kunder
Vil du ikke længere høre fra os? Unsubscribe