April 2023
Byd sommeren velkommen i sydsvenske parker og haver
Elsker du natur, sommer og sjove aktiviteter? Så får du hele pakken i Sydsverige, hvor du blandt andet kan udforske Blekinges eksotiske, japanske have, opleve prisbelønnede Rosenlunds Rosarium eller tage forbi Sollidens Slot, hvor du kan føle dig royal i skønne, kongelige omgivelser.
En grøn oase for dig, der er aktiv
Den helt særlige Brunnsparken i Ronneby har fået besøgende til at valfarte til parken siden 1700-tallet. I dag fungerer parken som en livlig og beroligende oase for besøgende med grønne arealer, der består af alt fra den eksotiske japanske have til dufthaven. Flere af de smukke villaer fra århundredeskiftet og Brunnshallarna-pavillonen står tilbage og byder på caféhygge, B&B, museum og Naturum, der giver viden og inspiration om Blekinges kulturlandskab, natur og friluftsliv. Om sommeren er der loppemarked i Brunnshallarna og parken inviterer til hverdagsmotion, koncerter og andre folkefester.
Verdens fineste roser findes i Jönköping
Prisbelønnede Rosenlunds Rosarium er et naturskønt, gammelt kulturmiljø nær Vätterstranden, hvor man under solens stråler og omringet af roser, eksotiske træer og skønne beplantninger, kan gå sommeren i møde. Gå en tur blandt ca. 375 slags roser, nye og ældre buskroser, klatre- og bunddækkende roser samt vilde og raffinerede haveroser. Roserne er omgivet af tætte, lave buksbomhække og har alle navneskilt. I 2022 tildelte World Federation of Rose Societies Rosenlunds Rosarium Award of Garden Excellence, så du kan nu opleve nogle af verdens fineste roser i Jönköping.
Udforsk kongehusets sommerparadis på Öland
Med inspiration fra Italien blev Sollidens Slot bygget af Dronning Victoria i 1906 og har været kongehusets sommerparadis i generationer. Kombinationen af frodige, grønne og snoede stier og spændende historie, giver hurtigt svaret på, hvorfor kongehuset har valgt netop denne lokation. Udover årlige kunstudstillinger byder Sollidens Slot også på en skøn pavillion med en gavebutik, lidt til den lille sult samt legeplads og lokalt design.
Tjolöholm Slots parker og haver 
På en naturskøn halvø i Kungsbacka ligger det helt særlige Tjolöholm Slot, der er omgivet af vild natur inspireret af Arts and Crafts-bevægelsen fra slutningen af 1800-tallet. Godsets gartner, der bevarer og udvikler Sveriges mest britiske have, giver en særlig oplevelse, der lader besøgende fordybe sig i slottets smukke have, der på unik vis tilpasser sig det omgivende landskab. Det svenske sommer kan også opleves på nationalromantisk stil i nær slottet i Allmogebyn hyggelige have eller den nye Rosgården med en masse smukke roser og planer designet af John Taylor.
Oplev det 17. århundredes landskab
Verdens mest kendte svensker er naturforsker, Carl von Linné, der inddelte planter og dyr i familier med latinske navne. I dag er hans fødested i Råshult et kulturreservat, Linnés Råshult, der består af genskabte 1700-talshaver med alt fra urtehave, kålhave og Carls egen have og en kravcertificeret café, der serverer grønt fra gårdene. Omkring gården drives et landbrug, der plejer 1700-tallets landskab. Du kan opleve landskabet på egen hånd eller tage på en guidet tur med Carl von Linné i egen person.
Gå sommeren i møde i Skånes haver og caféer
Den Engelske Have i Svabeholm uden for Kivik sammenlignes ikke bare med paradis, men er også inspireret af engelsk romantik og oser af inspiration fra kreative blomsterbede til Austin-roser på planteskolen. Havens butik, der sælger klassiske havemøbler, byder på en hyggestund i den lille café. 

Kendt for sine friskbagte kanelboller, frugt, råkostkager og sin helt egen øl, byder Slottsträdgårdens Café på Slottsträdgården også indenfor. Den økologiske og gastronomisk oase findes i Malmö og byder på både frugttræer og tematiske miniaturehaver.

Er man mere til musik, skal man et smut forbi Eklaholm, hvor planter, et kunstgalleri og lyden af Edith Piaf går hånd i hånd. Ser man en mand iført hat, så er det Karl-Frederik, der står klart til at fortælle alt, hvad man skal vide om planter, blomster og haver. 
Kontakt
Sema Eyidogan
PR Manager, Atlantic Link

M: +45 3176 0478 E: se@atlanticlink.net

www.atlanticlink.net
Følg Visit South Sweden
Facebook
Instagram
Download materiale
Download billeder og nyhedsbrevet som word-dokument.
Bliv inspireret
Find de seneste historier og billeder fra Sydsverige og andre Atlantic Link-kunder
Vil du ikke længere høre fra Visit South Sweden? Klik her