Februar 2023

Sydsverige - En budgetvenlig destination
Økonomi og rejser går ofte hånd i hånd, men det behøver heldigvis ikke altid være sådan. Vi har vinket farvel til januar, der økonomisk kan ramme hårdt efter julegaveindkøb og diverse julearrangementer. Det er vi heldigvis vant til, men i år har været anderledes med højere priser og hårdere økonomi for de fleste. Men selvom økonomien presser på og det er gråt udenfor, så har vi heldigvis stadig mulighed for at forkæle os selv. Det er særligt i tider som disse, vi kan vende blikket mod det svenske, hvor den danske krone lige nu rækker længere en normalt. 
Selvforkælelse i skønne rammer
Et spaophold i Sydsverige er lig med luksus og selvforkælelse på fuld skrue. Med de nuværende priser kan et luksus spaophold på Sydsveriges bedste spahoteller føles som et ophold til en overkommelig pris. Det gælder særligt i Halland, hvor kunst & designhotellet, Hotel Tylösand, byder på havudsigt og oplevelser der overrasker, inspirerer og giver muligheden for at starte på en frisk. Hotellet har havet lige foran døren og en panoramaudsigt, der smelter følelsen af at være inde og ude sammen. Vil man have sanserne i spil på højeste niveau er Ästad Vingård og Sinnenas Spa et besøg værd. Her smeltes intense oplevelser sammen med ro, hvor sanserne er i fokus. Smag, duft, og lyt til naturen omkring vingården, hvor Michelin-restauranten, Restaurant ÄNG også hører til. 

Længere vest på og længere ind mod land kan besøgende gå på opdagelse i Kosta Boda Art Hotel, der ikke kun tilbyder prisvindende spa og wellness men også kunst, glaspustning og et outlet lige i nærheden. Vil man opleve Sveriges ældste spahotel, står Tranås Spahotel klar til at tilbyde sin rene og klare natur som et roligt tilflugtssted for krop og sind. Med opholdet følger der adgang til en indendørs pool, udendørs pool, boblebade, sauna og fitnesscenter.

En stor del af charmen ved at rejse er mødet med destinationens kultur og sprog. Selvom sproget kan være en udfordring, giver et besøg i Blekinge følelsen af ferie men på dansk. Kvarnen Retreat i Björkefall drives af danskerne Cecilie og Finn, som tilbyder en bred vifte af velværepakker til grupper af forskellige størrelser. Aktiviteter indebærer skovbadning, yin yoga, dans, retreats for mænd og sommerlejre for familier.
Udforsk det gode liv i Trelleborg 
Der skal heldigvis ikke køres særlig langt for at finde følelsen af ferie frem hos ferieglade danskere. I Trelleborg kan danske gæster lige nu få de bedste tilbud på ophold, mad og shopping gennem en bookingkode frem til 16. april. Her kan besøgende hurtigt mærke feriefølelsen både omkring naturen nær kysten og i den hyggelige atmosfære i den lille by. Trelleborg byder på hyggelige hoteller, populære mærker og unikke madoplevelser.

For at gøre brug af tilbuddet benyttes bookingkoden #enlilletur ved booking. Book dit hotel med koden og få udleveret et kort ved indtjekning, som giver adgang til de mange andre tilbud i både restauranter og butikker.

Tilbuddet gælder til 16. april. Læs mere 
her og se hvilke hoteller, der er inkluderet.
Gå på opdagelse i historiske herregårde
Heldigvis skal vi ikke lede længe for at finde smukke og besøgsværdige gårde og herregårde, der alle fortæller sin egen unikke historie. Uanset om man er til guidede ture eller afslappende ophold på en smuk herregård, så har alle hjørner af Sydsverige et sted. 

I Småland findes en masse små herregårde i naturlige omgivelser, der byder på luksus, god mad, hyggelige værelser og naturaktiviteter i nærheden. Blandt andet Möckelsnäs herregård, der ligger ved søen Möckeln og nord for Älmhult med et naturreservat i nærheden. Asa herregård ligger i skoven 40 km nord for Växjö med udsigt over Asasøen og huser en dejlig restaurant med masser af vildt. Kun 150 km nord for Helsingborg når du Toftaholm Herregård. Her træder du ind i en anden tid i moderne rammer, og kan slappe af i hotellets udendørs spa ved søen Vidöstern.

I det østlige Sydsverige finder man Stufvenäs Gästgifveri, der går tilbage til 1900-tallet og åbner dørene op for tradition og innovation i et historisk, naturskønt herregårdsmiljø. I Stufvenäs' spa kan du genoplade og finde styrke og harmoni. Længere inde i de smålandske skove ud til Hokasjöns vand slår Hooks herregård fra 1300-tallet vingerne ud og inviterer på god mad, drikke og spaoplevelser med paddel og golf.

Vil man kombinere smuk, svensk gårdnatur og aktiviteter i vildmarken, kan man gøre som Sofia og styrke sine relationer med en vildmarksweekend på Brokamåla Gård. Her er der plads til både aktivt friluftsliv og stille stunder i spabadet under stjernehimlen.
Presseture i 2023
Vi er begyndt planlægge presseture til Sydsverige i 2023. Turene inddeles overordnet i temaerne: 

• Kultur og historie 
• Mad og drikke 
• Outdoor og natur 
• Spa og wellness

Hvis du vil tages i betragtning til en af ovenstående temaer, hører vi gerne fra dig – også hvis du har forslag til oplevelser, du gerne vil have inkorporeret.
Skriv en mail til PR Manager, Sema Eyidogan, se@atlanticlink.net og husk at angive, hvilket medie du skriver for.
Kontakt
Sema Eyidogan
PR Manager,
Atlantic Link

M: +45 3176 0478
E: se
@atlanticlink.net

www.atlanticlink.net
Følg Visit South Sweden
Facebook
Instagram
Download materiale
Download billeder og nyhedsbrevet som word-dokument.
Bliv inspireret
Find de seneste historier og billeder fra Sydsverige og andre Atlantic Link-kunder
Vil du ikke længere høre fra Visit South Sweden? Unsubscribe