Oktober 2022
 
Øhop og unikke udsigter på St. Thomas
U.S. Virgin Islands byder alle på en række sjove aktiviteter for alle rejsende. Denne omgang fokuserer vi på St. Thomas, som er en oplagt rejsedestination for familier, par eller venner. På øen findes der en masse sjove aktiviteter, skønne strande, bjerge og en masse flotte udsigter. I dette nyhedsbrev kan du blive klogere på, hvad du kan forvente af gode oplevelser og smuk natur på St. Thomas.
Øhop i Caribien 
St. Thomas ligger heldigvis tæt på de øvrige øer i U.S. Virgin Islands. Det er en fantastisk mulighed for besøgende, som gør det sjovt og nemt at hoppe fra ø til ø. Besøgende, der bor på St. Thomas, kan hurtigt og nemt hoppe på færgen over til St. John for en dagstur, eller på en vandflyver eller færge til St. Croix. Mulighederne og faciliteterne for snorkling, dykning, snuba, parasailing, windsurfing og kajaksejlads er alle tilgængelige i det smukke turkise vand omkring St. Thomas. For rejsende, der foretrækker at nyde vandet uden at blive våde, tilbyder U.S. Virgin Islands ubådskrydstogter og bådture med glasbund. Både dag- og natteture er tilgængelige for opdagelsesrejsende i alle aldre.
St. Thomas' Bjerge, strande og sjove aktiviteter
St. Thomas er en bjergrig ø, der byder på en fantastisk udsigt i alle retninger med udsigt over Caribien fra 460 meter over havets overflade. Betagende og naturlige vidundere som den storslåede Magens Bay og Drake's Seat er også verdenskendte og et besøg værd. For de sportsinteresserede er St. Thomas kendt for sin verdensklasse yachting og sportsfiskeri, og byder golfentusiaster velkommen til den George og Tom Fazio-designede Mahogany Run Course.

Find de unikke udsigter
St. Thomas giver nogle af de mest naturskønne og unikke udsigter over Caribien. Besøgende kan nyde smukke udsigter, herunder Drake's Seat og Valdemar Hill. På Paradise Point Tramway kan besøgende komme over 200 meter over havets overflade på en svævebane. Med et smut forbi Paradise Point Tramway får man en af de mest spektakulære udsigter over Charlotte Amalie havn. Beliggende på toppen af liften på Flag Hill er et kompleks, der omfatter en café-restaurant, en natursti og flere detailbutikker. Paradise Peak, som er en snoet natursti. Stierne giver besøgende mulighed for at udforske endnu flere udsigter over øen.
Kontakt
Karin Gert Nielsen
Atlantic Link


M: +45 2942 1005
E: kgn@atlanticlink.net


www.atlanticlink.net
Følg U.S. Virgin Islands
Facebook
Instagram
Download materiale
Download billeder og nyhedsbrevet som word-dokument
Bliv inspireret
Find de seneste historier og billeder fra U.S. Virgin Islands og andre Atlantic Link-kunder
Ønsker du ikke længere at modtage nyheder fra U.S. Virgin Islands? Klik her