Val Gardena: Pressemeddelelse
For at se i browser, klik her
                                                                   
Website          Kontakt    
Dolomitternes hemmelighed – forår i Val Gardena

Forår er den ideelle sæson til at opleve bjergene i stilhed. Det er også ideelt at gå på opdagelse i områdets skjulte steder, som der normalt ikke er adgang til. Besøgende kan opleve områdets smukke kontraster med Dolomitternes sneklædte bjergtoppe, der rækker helt ind i himlen, som baggrund til de blomstrende alpinenge- og plateauer, der er fyldt med farver og berusende dufte.

Forår og den tidlige sommer er også sæson for sportsbegivenheder, hvor cykeldagen og halvmaraton finder sted. Desuden er en velkendt skirute nu også tilgængelig som vandresti!

Sellaronda HIKE Tour
Den berømte Sellaronda skirute er et højdepunkt i vintersæsonen, som nu er konverteret til Sellaronda HIKE Tour, hvor gæster kan udforske det unikke landskab i de fire Ladin-dale og tre italienske provinser til fods. Det er en rimelig krævende udflugt, som kræver grundige fysiske forberedelser og god form, idet man trods alt skal gennem 750 meter højdestigning og 1.900 meter nedstigning fordelt på 25 km (44 km ved brug af lift). Det kræver også et stabilt tempo med mellem 7 og 9 timer afsat til turen, der altså ikke anbefales til familier med børn.
Sellaronda Bike Day
To gange om året er Sellaronda dedikeret til en cykelsportsbegivenhed for hele familien, som kan være med i starten af sommeren (11. juni 2022) eller efteråret (17. september 2022). Cykelløbet for alle finder sted på Sella-gruppen og er et sirenekald for talrige cykelentusiaster fra nær og fjern. Hele strækningen løber over 53 km, hvor 1.600 meter højdestigning venter dem, der er villige til at gennemføre hele distancen. Vejene bliver lukket for biler og lader altså cyklisterne tage over.
Saslong halvmaraton
“Dolomites Saslong Half Marathon” er et af de mest naturskønne bjergløb i verden, som finder sted i hjertet af Dolomitterne for fjerde gang d. 11. juni 2022. Den 21,2 km lange rute (med 900 meter højdeforskel) starter og begynder i det smukke område ved Monte Pana og tager løberne ud på en delvist kuperet rute gennem Sassolungo Group. Ruten byder på fantastisk udsigt over Sella-gruppen, Marmolada, Alpe di Siusi og Schlern.
NYHEDER
Find de seneste historier og billeder fra Val Gardena og andre Atlantic Link kunder HER.
DOWNLOAD
Download teksten som et word-dokument HER
Download billeder HER
Kontakt

Karin Gert Nielsen
CEO & Managing Director, Skandinavien & Finland
Val Gardena

Atlantic Link
Sturlasgade 3, st.
2300 København S, Danmark

M: +45 2942 1005
E: kgn@atlanticlink.net
Atlantic Link
www.atlanticlink.net
Hvis du ikke ønsker at modtage pressemeddelelser fra Val Gardena, klik her
For at til- og afmelde øvrige nyhedsbreve og pressemeddelelser fra Atlantic Link, klik her