Din guide til
Skåne, Småland, Halland, Blekinge, Øland
Åbn nyhedsbrevet i din browser, klik her.
                                                                   
Hjemmeside     Instagram     Download materiale    
Fire forlængede weekender i Sydsverige

Leder du efter et rejsemål til en af forårets mange lange weekender? Vi har samlet det bedste Sydsverige har at byde dette forår, med inspiration til en forlænget weekend i en af Sydsveriges fire enestående regioner!
En weekend i Blekinge – skærgård og verdensarv

Kun to timer fra København ligger Blekinge, Sydsveriges hemmelige perle. Her finder du et vidunderligt skærgårdsmiljø, verdensarv, kulturliv og en årtusinder gammel historie. På weekendtur til Blekinge kan du besøge de hyggelige og charmerende byer Kristianopel, Karlskrona og Ronneby, der ligger som perler på en snor!

Dansk historie i Kristianopel
Blekinge udgør den gamle grænseegn mellem Sverige og Danmark, og det har sat sine spor - blandt andet i Kristianopel, den gamle grænseby på Blekinges østkyst. I dag er det en malerisk landsby, men da Christian IV byggede ringmuren og byen i 1606, var det Kongens stolthed. På en tur gennem Kristianopel, kan du opleve charmerende byhuse, en smuk kirke, hyggelige butikker med lokalt håndværk, spise en is og nyde udsigten på Café Sött & Salt på havnen.

Tæt på skærgården i Karlskrona
Tag videre af den smukke kystvej ned til Karlskrona – Blekinges største by, hvor der er vand uanset hvor du kigger hen. Byen er så enestående et eksempel på en gennemdesignet flådeby, at den er optaget på UNESCOs liste over verdensarv. Oplev øerne, der udgår byens centrum, eller begiv dig ud i den fantastiske skærgård. Shop interiør hos Karlskrona Byggnadsvårdsbutik, spis godt på den Nordisk-japanske gourmetrestaurant KAI KROG, eller tag en drink på Vinberga Vinkiosk - og Marinemuseet må du selvsagt ikke gå glip af!

Hjertet af Ronneby: Brunnsparken

I 1800-tallet valfartede svenskerne til kurbyen Ronneby. I dag er den prisvindende og smukke Brunnsparken stadig central for oplevelser i Ronneby. Du kan faktisk bo midt i Brunnsparken! Når du har nydt forårssolen i parken, skal du ikke snyde dig selv for fika og kaffe eller frokost på den spektakulære Café Mandeltårtan.

Steder at bo i Blekinge
Gästgiveriets Bed & Breakfast (Kristianopel), Central Arkipelag Hotel & Bryghus (Karlskrona) og B&B Villa FloraViola (Ronneby).
En weekend i Halland – ideelt til børnefamilier

I Halland finder du charmerende kystbyer, autentiske madoplevelser og dybe skove. Det perfekte mix af oplevelser, der passer til en weekendtur med børnene!

Adrenalinsus og svensk idyl
Midt i Hallandsås ligger Kungsbygget Adventure Park, hvor du kan prøve sommerkælkning, zipline og Bungy Rocket. Sæt derefter kurs mod Hallands ældste by Laholm. Tag forbi Delihallen til en lækker frokost og en is og udforsk derefter Laholms charmerende med brostensbelagte gader og farverige huse. De ældste huse finder du i Gamleby og byen har mange små hyggelige butikker. Den huser også Nordens eneste tegnemuseum med hyggeligt atelier til børnene. Snyd ikke jer selv for middag på det lokale røgeri.

Ud i den svenske natur
Snør sko og vandrestøvler, for Halland er perfekt at opleve i travetempo. Hvis du vil vandre i et historisk miljø, er stierne ved det mægtige vandfald Danska Fall et perfekt udflugtsmål. Her kæmpede danskere og svenskere mod hinanden i salget ved Fyllebro i 1676. Spis lækker frokost eller fika i Feldts Tivolikiosk blandt vimpler og popcornmaskiner, inden turen går videre til Prins Bertils Stig – en af Hallands fineste vandreture. Stien er let at gå og snor sig gennem et smukt kystlandskab og skovmiljø. Gå fra Tylösand til Möllegård, hvor du finder den populære is-café Riccardos, der serverer is i store glas! Velfortjent efter en dag med frisk luft og vandresko på.

SUP og italiensk på menuen
At stå på SUP er både nemt og sjovt og Suseån ved Falkenberg er perfekt til et SUP-eventyr. Langs floden vokser frodige træer med grene, der strækker sig ud over vandet og med lidt god vilje, kan man forestille sig, at man befinder sig i en jungle. Frokosten skal selvfølgelig indtages på Lilla Napoli i Falkenberg - et af Sveriges bedste pizzeriaer. Et stenkast derfra ligger Vallarnas friluftsområde hvor I kan tilbringe eftermiddagen, her er både parkour- og skatepark, legeplads, dyr og den smukke Laxpromenaden langs floden Ätran. Afslut besøget i Halland hos Skrea Matbruk, der serverer italiensk mad i en charmerende stenlade på toppen af Skrea Backe, med vidunderlig udsigt over vinmarker og enge.

Steder at bo i Halland
Laholms Stadshotell, Hotel Tylösand og Hamngatan 27
En weekend i Skåne – rivierastemning og slow living

Trelleborg er Sveriges sydligste by og berømt for sine palmetræer og vikingehistorie. Byen har tilmed sit navn fra en vikingefæstning, som er blevet rekonstrueret på sit originale findested. Byens havn er blandt de største i Sverige med færger til Tyskland og Polen og den daglige trafik bidrager til den internationale stemning i byen.

Besøg: Slättarps gård
På denne gamle istandsatte gård kan du møde fem forskellige lokale virksomheder. ’Slow living home’ byder på ting til hjemmet, der er økologiske, bæredygtige og hjemmelavede. ’A piece lux’ handler nøje udvalgte vintagevarer fra de største modehuse. ’Atelje Madeleine’ handler med blomster og hos ’the shop’ på Slättarps Gård finder du et skønt mix af indretningsartikler og tøj. Afrund med mad hos Lenzi – Pure Food.

Spis: Restaurant Siluett
Restaurant Siluett er Trelleborgs nye strandrestaurant placeret midt på Dalabadetstranden med udsigt over Dalabadets anløbsbro. Nyd en klassisk seafood menu eller en variation af kød og vegetariske retter mens man lytter til en af de mange koncerter med lokale og nationale kunstnere. Siluett har også en udendørs terrasse, en tagterrasse, kiosk og minigolf. Udover koncerter, byder restauranten på firmaarrangementer, private selskaber og meget andet.

Bo: Dannegården
Dette familieejede boutiquehotel er en tidligere skibsbygningsvilla få minutters gang fra banegården. Hotellet byder på et dejligt miljø i midten af byen med en afsides have, jacuzzi og sauna. Faciliteterne inkluderer desuden konferencerum og en á la carte restaurant – Strandgatan 32 by Dannegården – hvor italienske og svenske kokke tilbyder et udvalg af svenske, italienske og internationale retter.
En weekend i Småland – glaskunst, design og historie

Lige så fascinerende naturen i Småland er, lige så dragende er de større byer i regionen, som kan nås på 3 timer i bil eller på bare et par timer i tog. Oplev glaskunst, design og historie i Sydsveriges største region.

Älmhult med IKEA Museum
Start din weekend med et stop i Älmhult og et besøg på verdens eneste IKEA-museum beliggende i bygningen hvor det første varehus engang åbnede. Her udstilles alt om IKEAs historie, deres demokratiske design og grundlægger Ingvar Kamprad. I Restaurant KÖKET serveres ikke kun de traditionelle kødboller, men også vegetariske versioner. I den spændende butik på museet finder du IKEA-ting, som kun fås her.

Växjö
Växjö byder på rig kultur, dejlig shopping og byen er et must for enhver foodie. Skal det være en luksuriøs weekend anbefales et ophold på byens stolthed, PM & Vänner. Både hotellet, Michelin-restauranten og bageriet og deres imponerende vinkælder med 5400 forskellige vine har vundet priser. Stedet huser også en hyggelig bistro og en tagterrasse med pool, bar og sauna. Under et ophold i Växjö anbefales seværdighederne Sveriges Glasmuseum, Utvandrarnas Hus og Växjö domkirke, som er fyldt med glaskunst.

Glasriket
I Glasriket er der 13 forskellige glasværker- og atelierer. I de fleste af dem kan du følge den fascinerende produktion, se udstillinger og ikke mindst shoppe i de tilhørende butikker. I Kosta ligger det ældste glasværk fra 1742, hvor der både fremstilles Kosta Boda og Orrefors glas samt kunstglas. Hos Kosta Glascenter kan du selv prøve at blæse glas og på Kosta Boda Art Gallery, ses den smukkeste glaskunst. Gå ikke glip af en drink i glasbaren på Kosta Boda Art Hotel, som er fremstillet fuldstændig af glas af designer Kjell Engman, og desuden byder på enkle smålandske retter. Som prikken over i’et findes også et glas-inspireret spa på hotellet.

Kalmar
Kalmar vrimler med historiske kendetegn og Kalmar Slot, der omgivet af voldgrave, kan dateres tilbage til det 13. århundrede og indtager pladsen som byens ældste vartegn. Slottet ligger ved Stadsparken og Kalmar Kunstmuseum, der også er et besøg værd. Kalmar er omgivet af vand og uanset hvor du er i byen er du altså tæt på havet. Man kan svømme for enden af en af byens hovedgader og midt i byen findes en gæstehavn. Byens centrum, Kvarnholmen, ligger endda på sin egen ø. Bo på Slotshotellet der ligger smukt i den gamle bydel i Kalmar, og nyd en middag eller en lokalproduceret øl i baren Postgatan.

Steder at bo i Småland

PM & Vänner, IKEA Hotell, Slotshotellet og Kosta Boda Art Hotel.
NYHEDER
Find de seneste historier og billeder fra Sydsverige og andre Atlantic Link-kunder HER
DOWNLOAD
Download pressemeddelelse som word-dokument og billeder HER
PRESSEKONTAKT

Lise Hvid Holm
Head of Communications

Atlantic Link
Sturlasgade 3, st.
2300 Copenhagen S
Denmark

M: +45 2267 8903
E: lh@atlanticlink.net
www.atlanticlink.net
Atlantic Link
www.atlanticlink.net
If you wish to unsubscribe from press releases from Visit South Sweden, please click here
If you wish to unsubscribe from other press releases from Atlantic Link, manage your subscriptions here.