Nu sejler Norwegian Jade igen
Åbn pressemeddelelsen i din browser
                                                                   
NORWEGIAN CRUISE LINE CRUISER IGEN

Norwegian Jade er det første skib, der stikker til søs efter 500 dages pause
KØBENHAVN (27. juli)
Norwegian Cruise Line (NCL) annoncerede i søndags officielt sit cruise comeback med en dobbelt debut. Norwegian Jade var ikke kun den første af sin 17-skibs flåde, der modtog gæster efter 500 dage, hun skabte også NCL-historie som det første skib, der har hjemme-havn i Athen (Piræus).

Indtil november 2021 vil gæster på Norwegian Jades græske cruise vågne hver morgen op på en ny destination, hvor de kan bruge dagen på at udforske nogle af Grækenlands mest maleriske øer. Herunder luksuriøse Kreta, sprudlende Mykonos, historiske Rhodos og det ikoniske blå og hvide Santorini.

“At byde vores gæster og besætning om bord har været et af de bedste øjeblikke i min over 30-årige karriere,” sagde Harry Sommer, President og Chief Executive Officer for Norwegian Cruise Line.

“Vi er glade for at gå i gang med ‘Great Cruise Comeback’ med en helt ny rejseplan og hjemme-havn for vores brand, der tilbyder vores gæster et endnu større udvalg af unikke ferier til søs.”

Den græske turistminister Harry Theoharis tilføjede: “Vi er meget glade for at byde Norwegian Jade og hendes gæster velkommen til Grækenland. Rejseplanerne byder på unikke oplevelser, der kombinerer vores rige historie, sprudlende kultur og berømte gastronomi.”

NCLs indsættelse af Norwegian Jade i Athen er en del af en langsigtet strategi for at øge NCL’s tilstedeværelse i Europa med en af selskabets mest populære krydstogtdestinationer. Gennem 2023 planlægger Cruise-selskabet at indsætte ni skibe i regionen: Norwegian Dawn, Epic, Escape, Getaway, Gem, Norwegian Jade og Star.

“Norwegian Jades første græske ø-rejser blev udsolgt kort efter, at vi meddelte, at vi var på vej tilbage,” sagde Sommer og fortsatte:

“Med så stor en efterspørgsel er vi glade for at udvide vores tilbud i Grækenland med syv skibe frem til 2023 og give vores gæster en række spændende skibe og ruter at vælge imellem.”

Norwegian Jade er det første skib, der genoptager sejladser som en del af NCLs større genstart indsats. Den 7. august 2021 vil Norwegian Encore være det første skib, der vender tilbage til tjeneste i USA, når hun debuterer i Seattle for sin første sæson af Alaska-krydstogter. Den omfattende omlægning af flåden vil fortsætte i samarbejde med lokale regeringer og styres sikkert af protokoller fra selskabets Sail Safe sundheds- og sikkerhedsprogram, som indbefatter at alle besætninger og gæster indtil 31. oktober skal være fuldt vaccinerede for at kunne rejse.

I samarbejde med eksperter fra Sail Safe Health and Welness Council vil reglerne løbende blive evalueret og ændret efter behov for at gøre det sikkert for gæster, besætning og de destinationer, de besøger.

Yderligere information og ændringer i reglerne for rejsende og besætning offentliggøres på www.ncl.com/sail-safe.

Krydstogtsselskabets afbestillingsregler Peace of Mind er fortsat gældende for krydstogter med afrejse indtil 31. oktober 2021. Gæster, der har reservationer i denne periode har mulighed for at annullere deres krydstogt 15 dage før afgang og modtage fuld refusion i form af et fremtidigt krydstogt. Dette kan anvendes på enhver sejlads indtil 31. december 2022.

Rejsende der søger de seneste information on NCL’s tilbagevenden, kan se mere her.

For information om NCL-skibe og deres rejseplaner eller booking af krydstogt bedes du besøge www.ncl.com.
NYHEDER
Find de seneste historier og billeder fra Norwegian Cruise Line og andre Atlantic Link kunder HER.
DOWNLOAD
Download teksten som et word-dokument HER
Download billeder HER
Om Norwegian Cruise Line
Som innovatør i branchen for globale krydstogter har Norwegian Cruise Line i mere end 54 år nedbrudt grænserne for traditionelle krydstogter. Rederiet har især revolutioneret branchen ved at tilbyde gæsterne mulighed for fleksibilitet til selv at sammensætte den ideelle ferie med deres egen foretrukne tidsplan uden tildeling af spise- og underholdningstidspunkter og uden formelle dresscodes. I dag består NLC's flåde af 17 moderne skibe, der besejler op mod 300 af verdens mest attraktive destinationer, herunder Great Stirrup Cay, som er virksomhedens private ø i Bahamas, og deres feriecenter Harvest Caye i Belize. Norwegian Cruise Line leverer ikke kun fremragende service til gæsterne fra land til hav, men tilbyder også et bredt udvalg af muligheder for prisvindende underholdning og spisning samt forskellige former for indkvartering på tværs af flåden, herunder staterooms til folk, der rejser alene, mini-suiter, spa-suiter og The Haven by Norwegian®, som er virksomhedens skib-i-skibet-koncept.
PRESSEKONTAKT

Lise Hvid Holm
Communications Manager

Atlantic Link
Strandvejen 125
2900 Hellerup

M: +45 2267 8903
E: lh@atlanticlink.net
Atlantic Link
www.atlanticlink.net
If you wish to unsubscribe from press releases from NCL, please click here
If you wish to unsubscribe from other press releases from Atlantic Link, manage your subscriptions here.