Din guide til inspiration og oplevelser i
Skåne, Småland, Halland, Blekinge, Øland
Åbn pressemeddelelsen i din browser
                                                                   
Et helt nyt site skal gøre det lettere for danskere at opdage Sydsverige

Regionerne Skåne, Småland, Halland, Blekinge og Öland præsenterer visitsouthsweden.dk i dag d. 10. maj til inspiration for, hvad man kan opleve i Sydsverige, hvor man ser frem til at byde danske gæster velkommen, når dette igen er muligt*.

For første gang tager de sydsvenske regioner fælles initiativ til at inspirere og tiltrække danskerne til at tilbringe deres ferie i det sydlige Sverige. I dag, d. 10. maj, lanceres således visitsouthsweden.dk – et site, der vil vække drømme, lyst og længsel efter at rejse i hele området, så snart rejsevejledningen tillader det, forhåbentlig allerede til efteråret.

Visitsouthsweden.dk er den officielle oplevelsesguide til Sydsverige og giver et godt overblik over de mest spændende steder at besøge, udflugter og indkvartering, uanset om du er på udkig efter en aktiv oplevelse tæt på naturen eller søger kultur i et charmerende bymiljø.

Tilgængeligheden med Øresundsbroen eller færgerne fra Grenaa til Halmstad eller Helsingør til Helsingborg gør Sydsverige til en attraktiv destination, når du ønsker at rejse væk til noget helt andet uden at rejse langt væk. De korte afstande mellem regionerne i det sydlige Sverige betyder også, at den rejsende kan opleve store kontraster på kort tid. Man kan fx bevæge sig langs sandstrande i Halland og klippekysten i Skåne, kombinere et besøg i skovrige Småland med en afstikker til den smukke skærgård i Blekinge og måske et besøg til solens og vindenes ø, Öland. Der er veludviklede cykel- og gå ruter på tværs af regionerne og dermed god mulighed for at bevæge sig frit i naturen.

Her er et lille udpluk af, hvad du kan forvente at opleve i Sydsverige og finde information om på det nye site:
Småland – alt det Sverige du kan drømme om
Med skove, skærgårde og livlige byer finder du i Småland essensen af Sverige. Her er tusindvis af søer, eventyrlige historier og vidunderlige restauranter, der perfekt stiller din sult efter badeture, eventyr og velsmagende mad.
Skåne – tæt på og helt anderledes
Er du til rå natur og storbyeventyr, klippeskrænter og bløde sandstrande? Drømmer du om rustikke kanelboller og storladen gourmetmad? Vil du bo i små hytter og herskabelige slotte? Så er Skåne stedet at tage hen.
Öland – Sydsveriges unikke ø-paradis
Sveriges næststørste ø er en unik perle med sin egen særprægede charme. Med et mildt klima, UNESCO-beskyttet kulturlandskab, bløde sandstrande og 75 naturreservater er naturen lettilgængelig og tilbyder noget for alle.
Halland – Kyst, skov, afslapning og action
Sandstrande, klippekyster og dybe skove. Charmerende kystbyer, spahoteller og autentiske madoplevelser. Surfing, vandreture og op på cyklen. I Halland finder du det perfekte mix af oplevelser, der passer til såvel livsnydere som outdoor-typer.
Blekinge – Skærgård, vildmark og verdensarv
Kun to timer fra København ligger Blekinge, Sydsveriges hemmelige perle. Her finder du et vidunderligt skærgårdsmiljø, verdensarv og masser af kulturliv med musik, kunst og en årtusinder gammel historie.
Med det nye site bliver det altså for første gang muligt at hente rejseinformation om alle sydsvenske regioner, og hvad de særligt har at byde på, ét samlet sted. Samtidig bliver det tydeliggjort at de korte afstande mellem regionerne i kombination med et varieret udbud, gør Sydsverige til en attraktiv destination for danskere hele året rundt, som altså kan vende tilbage på forlængede weekender alle årstider og få noget nyt ud af besøget hver gang. Det stemmer glimrende overens med danskernes kendetegnende drivkraft for at rejse til Sverige, hvilket man typisk gør for at få et pusterum fra hverdagen og nyde god mad og drikke, nye steder og den tillokkende natur.

For mere information og direkte kontakt til destinationerne:

• Visit Skåne - tourism@skane.com
• Visit Småland - info@smalandsturism.se
• Öland - info@oland.se
• Visit Halland - info@visithalland.com
• Visit Blekinge - info@visitblekinge.se

Visit South Sweden er et samarbejde mellem Sydsveriges DMO’er; Tourism in Skåne, Smålandsturism AB, AB Destination Småland, Region Kalmar Län, Region Halland og Visit Blekinge.


*Vi henstiller naturligvis til, at man altid følger Udenrigsministeriets seneste rejseanbefalinger
NYHEDER
Find de seneste historier og billeder fra Sydsverige og andre Atlantic Link-kunder HER
DOWNLOAD
Download pressemeddelelse som word-dokument HER
Download billeder HER
PRESSEKONTAKT

Lise Hvid Holm
Communications Manager

Atlantic Link
Strandvejen 125
2900 Hellerup

M: +45 2267 8903
E: lh@atlanticlink.net
www.atlanticlink.net
Atlantic Link
www.atlanticlink.net
If you wish to unsubscribe from press releases from Visit South Sweden, please click here
If you wish to unsubscribe from other press releases from Atlantic Link, manage your subscriptions here.