Din guide til inspiration og oplevelser i
Skåne, Småland, Halland, Blekinge, Øland
Åbn pressemeddelelsen i din browser
                                                                   
Gode lokale råvarer i Sydsverige

Den seneste aftale om genåbning af rejser tyder på, at vi snart kan se frem til at genbesøge vores sydsvenske naboer*. Nyheden kommer præcis som, der er sæson for nogle af de bedste sydsvenske delikatesser i de små, hyggelige gårdbutikker.


*Vi henstiller naturligvis til, at man altid følger Udenrigsministeriets seneste rejseanbefalinger
Asparges blandt Blekinges gårdbutikker
Asparges er en delikatesse, der allerede i april og maj kigger op fra jorden, lækre sprøde og klar til at blive spist. Bond-Gården i Olsäng i Torhamn-området har i flere år investeret i aspargesdyrkning, som hvert år plukkes og leveres lokalt til både restauranter og gårdbutikker. Når vi ikke er underlagt Corona og kan bevæge os frit, er der mulighed for at tage med på aspargessafari i plantagerne. Men indtil de normale omstændigheder vender tilbage, ligger der heldigvis hyggelige gårdbutikker og caféer langs hele kystvejen, som gør det nemt at bruge en halv eller en hel dag i området.

Gårdbutikker, der tilbyder lokalt dyrkede asparges og andre lokale råvarer såsom kartofler, æg og årets første jordbær:
Äggaboden
Möllekulla Länsmansgård
Askunga Dovvilt
Peberrod - Hallands wasabi
Det har længe været velkendt at peberrod er godt for helbredet. Undersøgelser viser, at revet peberrod sænker blodtrykket, styrker immunforsvaret og giver dig masser af energi takket være et højt indhold af jern. Roden kom til Sverige med munke, der indvandrede i det 14. århundrede og begyndte at dyrke den i klosterhaverne. I folkemunde kaldes peberroden for Hallands wasabi og Fjärås i det nordlige Halland er i dag centrum for landets peberrodsdyrkning, hvor den gamle havbund med lerjord skaber ideel trivsel for peberroden. Peberrod høstes normalt om foråret, når markerne er tøet op, men er typisk klar allerede i november.

Find peberroden i Halland:
Mariebergs Gårdbutik
Cosa Table
Skårs Gård

Ramsløg – skovens grønne guld
Sydsverige byder på mange restauranter og gårdbutikker, hvor man venter i spænding på at få skovens grønne guld på menuerne – nemlig ramsløg. Dette skovfund er den første forårsbebuder og i øjeblikket i højsæson i Skåne, hvor det findes i menuer på byens restauranter og gårdbutikker hele foråret. Ramsløg vokser mest i de sydligste regioner i Sverige, hvor der er gode forhold, da den trives i skyggefulde, våde løvskove – dog er de fredet i Blekinge. Delikatessen smager som en blanding af purløg og hvidløg og kaldes også vildt hvidløg. Ramsløget kan bruges på forskellige måder hele året. Bladene kommer først i april/maj og er mest populære i madlavning. Dernæst blomstrer planten i maj med spiselige blomster efterfulgt af ramsløgskapers, som sidder i blomsten og af mange betragtes som det bedste.
Hvor kan du spise ramsløg?
Den lokale madscene er stor i den sydligste region af Sydsverige og er ofte inspireret af omgivelserne og sæsonbestemte ingredienser, hvor man normalt finder ramsløg på de fleste restauranter og gårdbutikker.

Nogle af disse er:
Kockeriet by Tareq Taylor
Hällåkra Vingård
Österlenkryddor (billedet ovenfor)
Bränneriets Gård
Farmors Gårdsbod
Æbletræer på engen
Æbleblomster i maj
Flere steder i Småland, hvor søer bidrager med et passende klima, er æbler en vigtig afgrøde. Her er blomstringen en oplevelse, der giver anledning til besøg.

I det sydøstlige Åsnen-område nær Åsnen Nationalpark vokser frugttræer blandt engblomster, langs gamle stenmure og veje og blomstringen i maj er en vidunderlig oplevelse. I modsætning til moderne æbleplantager, dyrkes æblerne her på traditionel vis, hvor træerne vokser på engen side om side med græssende køer og får og skaber værdifulde levesteder for engblomster, engsvampe og sommerfugle. I dag forvaltes gårdene i området af ca. 20 landmænd, og traditionen er dybt rodfæstet på landet, hvor æblehøsten går til lokale mosterier. Flere leverer æblejuice bestående udelukkende af én sort fx prisvindende Holsteiner Cox fra Malva gård. Her kan købes æblemost året rundt.

Malva Gård, Vemboö, økologisk landbrug, kåret som Sveriges bedste most i 2020
Farmors Gårdsbod, Grimslöv (billedet ovenfor til venstre)
Öppen Gårdsbod, Ugglekull, Urshult
Oplev en frugtsafari midt i den frugtbare Äppledalen
I Äppledalen, mellem Huskvarna og Gränna, åbner Småland sig i store rullende marker og egetræer. I den sydlige del strækker tusinder af frugttræer sig i lige linjer op og ned langs dalen. Her blomstrer æblevarianter af forskellige slags, såsom Aroma, Rubinola, Santana og Ingrid Marie. Her ligger Rudenstams Bär och Frukt, hvor generationer har drevet den familieejede gård siden begyndelsen af 40'erne. Gårdbutikken byder bl.a. på frugt, hjemmelavede drikkevarer, lokalt producerede oste, syltetøj, lokale delikatesser og sæsonens grøntsager. I løbet af april-oktober kan besøgende tage på frugtsafarier og blive klogere på de forskellige sorter, lære om forskellige dyrkningsteknikker og meget mere. En dag på Rudenstams slutter altid med et besøg i caféen i smukke omgivelser med udsigt over plantagerne og Vättern-søen, hvor rigtig god mad eller kaffe kan nydes – de fleste med et strejf af gode æbler.
Mulighed for pressetur til Sydsverige
På den anden side af sommeren kan vi forhåbentlig begynde at arrangere pressebesøg i Skåne, Småland, Halland, Blekinge og Öland. De kommer typisk til at centrere sig om kulturelle oplevelser, oplevelser i naturen og / eller gode madoplevelser. Hvis det er noget, du er interesseret i, må du meget gerne give os besked, så laver vi i samarbejde et program, der passer til dig og dit medie.
NYHEDER
Find de seneste historier og billeder fra Sydsverige og andre Atlantic Link-kunder HER
DOWNLOAD
Download pressemeddelelse som word-dokument HER
Download billeder HER
PRESSEKONTAKT

Lise Hvid Holm
Communications Manager

Atlantic Link
Strandvejen 125
2900 Hellerup

M: +45 2967 8903
E: lh@atlanticlink.net
www.atlanticlink.net
Atlantic Link
www.atlanticlink.net
If you wish to unsubscribe from press releases from Visit South Sweden, please click here
If you wish to unsubscribe from other press releases from Atlantic Link, manage your subscriptions here.