Skåne, Småland, Halland, Blekinge, Øland
Åbn pressemeddelelsen i din browser
                                                                   
Gå på kunstnerisk opdagelse i Sydsverige

Et museum for tegninger, stolte glastraditioner, et pædagogisk kunstprojekt og en udstilling om hvad det vil sige at rejse. Dengang som nu. Det og meget mere kan du opleve i Sydsverige, når det igen bliver muligt at rejse og opleve forskellige kulturer.
Tegningsmuseet i Laholm
Nordens eneste museum for tegningskunst, Tegningsmuseet, ligger på Hästtorget i det centrale Laholm i byens gamle brandstation i det sydlige Halland. Museets ambition er at fremhæve tegning som en kunstform og være et forum for både nye tendenser og historiske tilbageblik. Her vises udstillinger af nordiske og internationale kunstnere samt værker fra museets egen samling og bygningen rummer desuden et åbent tegnestudie og Laholms keramikmuseum. Under normale omstændigheder arrangerer museet kreative workshops med forskellige temaer i weekender og skoleferierne.
Wanås – Kunstprojekt 2021
I sommerens store udstillinger mødes det abstrakte og fantasifulde, når Martin Jacobsons præsenterer sit kæmpe håndmalede landskab til Jonas Gardells forestilling ’Queen of F*cking everything’ side om side med Rana Begums udforskninger af geometri, der skaber rytme og gentagelse. Wanås Konst Live Art-program inkluderer både den svenske premiere på Rachel Tess danseforestilling ’Last Dances’ sammen med Dansk Danseteater samt et nyt værk til skulpturparken af koreograf Frédéric Gies. Derudover gennemfører Wanås Konst et omfattende pædagogisk projekt, hvor skoleelever arbejder sammen med kunstnerduoen Isabel (født 1965, Filippinerne) og Alfredo Aquilizan (født 1962, Filippinerne), som med deres projekt ’In Habit’ første gang udstiller i Sverige i foråret 2021. Deres kunstneriske praksis er forankret i ideen om samarbejde med projekter, der involverer, engagerer og skaber relationer ved at dele erfaringer. Aquilizans er påvirket af oplevelsen af at forlade deres hjemland Filippinerne til Australien og de vender tilbage til temaer som hjem, tilhørsforhold og migration.
Vandalorum – rejsen som redskab
I løbet af foråret og sommeren 2021 præsenterer museet for kunst og design, Vandalorum, udstillingen ’rejsen som et redskab’. Rejser har spillet en afgørende rolle for mange designere, arkitekter og håndværkere i de nordiske lande. For nogle har rejser været en direkte nødvendighed for at undslippe uholdbare eller endda livstruende situationer. Gennem film, fotografier, rejsedagbøger, breve og postkort giver 40 nordiske designere, arkitekter og håndværkere et nærmere indblik i rejser fra 1940'erne og frem til i dag. Besøgende kan også blive klogere på udviklingen af rejser fra de nøje planlagte og dyre lange rejser til at blive så tilgængelige, at de er blevet en del af hverdagen – og det seneste år næsten helt umuligt på grund af pandemien.
Udstillingen er produceret i samarbejde mellem Vandalorum, Designmuseet i Helsinki og Kunstmuseet i Tønder i Danmark. Vandalorums udstillingsarealer er store og rummelige, og det er derfor nemt at holde afstand.
Våges Smedje
Kreativitet og design er karakteristisk for Småland og der arbejdes ofte med materialerne glas og træ. Dybt inde i skoven i Småland arbejder fire søskende med rustikke redskaber i genanvendt jern. De er femte generation af dygtige smede og kombinerer moderne design og innovative løsninger med traditioner skabt gennem flere generationer. De fire Nilsson-søskende bygger videre på en arv fra deres tipoldefar, der grundlagde smedjen i 1875 og den er i dag opkaldt efter deres far, Våge. Deres ambition er at skabe brugbare produkter med en identitet, der bygger videre på generationers erfaringer og viden. Produkterne i Våges Smedje er kendt for form, autencitet og innovation. Deres klassiske produkt er lysestager, hvoraf mange kan kombineres med flasker og glasbeholdere og på den måde skabe nyt liv til gamle produkter. De er i øjeblikket i gang med at etablere en fabriksbutik og efter planen byder de besøgende velkommen fra maj måned i den smukke landsby Äskås et par kilometer nord for Växjö, hvor de bor og arbejder.
The Glass Factory
Småland har en stolt tradition for at arbejde med glas og mange kender fx glasarbejdet fra Boda, Kosta og Åfors, som i 2009 blev købt af Emmaboda kommune. Ud af kollektionerne opstod Skandinaviens største glasmuseum, The Glass Factory, med ca. 4000 m2 udstillingsplads. Det interaktive glasmuseum er et energisk videnscenter og kreativt mødested for internationale kunstnere, designere og besøgende. Her kan man bl.a. opleve et glaslaboratorium, en særlig glasfabrik for børn, en hel kælder fyldt med komplette glaskollektioner og sidst men ikke mindst, kan man opleve glasblæsere udføre deres kreationer i Glashyttan studio, der fungerer som museets hjertet.
NYHEDER
Find de seneste historier og billeder fra Sydsverige og andre Atlantic Link-kunder HER
DOWNLOAD
Download pressemeddelelse som word-dokument HER
Download billeder HER
PRESSEKONTAKT

Lise Hvid Holm
Communications Manager

Atlantic Link
Strandvejen 125
2900 Hellerup

M: +45 2967 8903
E: lh@atlanticlink.net
www.atlanticlink.net
Atlantic Link
www.atlanticlink.net
If you wish to unsubscribe from press releases from Southern Sweden, please click here
If you wish to unsubscribe from other press releases from Atlantic Link, manage your subscriptions here.