Vinteren i Småland, Halland, Skåne og Blekinge
Åbn pressemeddelelsen i din browser
                                                                   
Sydsvensk vintermagi

Til at pleje vores udlængsel bringer vi her lidt inspirerende vinteraktiviteter, der venter os i Småland, Skåne, Halland & Blekinge.

Eventyr og hygge med familien i Smålandsbjergene
Blot tre timer i bil nord for Øresundsbron ligger Sydsveriges største skianlæg, Isaberg Mountain Resort. Med 12 pister og 8 lifter er der forskellige sværhedsgrader og dermed mulighed for at alle kan være med. Isaberg Mountain Resort har åbent året rundt med forskellige aktiviteter tilsvarende hver enkelt sæson og over vinteren er det ikke alene muligt at stå på ski, der er masser af muligheder for at bruge og udforske naturen, der ligger lige udenfor døren. Her er det bl.a. populært at samle familien og lave mad over bål. I Sverige er der tradition for at bage pindebrøddej, som er en pendant til det danske snobrød. En simpel dej sættes på tilhørende grillpinde og grilles gyldenbrun over bålet, hvorefter man kommer smør, marmelade bær eller andre godbidder i før man spiser den. Hertil kan man nyde en lækker æblemost, der ligeledes varmes over bålet og man kan grille æbler til dessert. Velbekomme!
Vandring, vintersurfing og ski i Halland
En 18 km lang vandresti langs kysten fra det centrale Halmstad ud til Tylösand og videre til den frodige Möllegård er opkaldt efter prins Bertil, som var hertug af Halland. Han tilbragte flere somre i sommerhuset i Tylösand sammen med prinsesse Lilian. I dag er en vandretur på Prins Bertils stig lettilgængelige og fører gennem smuk natur med alt fra sandstrand, skov, klipper og gamle stenbrud til lystbådehavne og fiskerbugter. Langs Hallands kyst findes desuden perfekte betingelser for forskellige typer surfing. Om vinteren tiltrækker de stærke vinde og de saltsprøjtede bølger kitesurfere mange steder langs kysten, herunder Björkäng, Träslövsläge og Apelviken i Varberg. I den sydligste del af Halland, på Hallandsås, ligger Vallåsens fantastiske skisportssted, der som noget nyt i år har fået skiløjper. For dem der ønsker at træne til Vasaløbet, er der et avanceret spor, og for begyndere er der en kortere flad rute.
Vinterbadekulturen i Skåne
Både i Danmark og i Sverige er der de senere år opstået en stærk kultur omkring vinterbadning og de mange sundhedseffekter, det medfører. Udover det reducerer stress, styrker det immunforsvaret og blodcirkulationen og hormoner som serotonin, oxytocin og endorfiner øges i kroppen, hvilket booster lykkefølelsen. Hvert år sætter Helsingborg fokus på fordelene ved at vinterbade, når de holder Kallbadsveckan i slutningen af januar, hvor vinterbadningen er på sit højeste. Udover at bade, holdes der foredrag i løbet af ugen, hvor man kan blive klogere på vinterbadning og dens virkning. I Skåne og Sydsverige ligger der desuden flere forskellige vinterbadehuse rundt omkring bl.a. Ribersborgs Kallbadhus (også kaldet Kallis) i Malmø og det nyligt åbnede Skanör i Falstebro.
Karlshamns kallbadhus i Blekinge
Karlshamns kallbadhus i Blekinge er designet af arkitektkontoret White arkitekter og stod færdigt i 2015. Det er skabt med fokus på vinterbadning som nordisk tradition og med henblik på at kunne byde på en ny oplevelse af at være ét med havet. Således svæver badehuset lidt som en underkop over vandoverfladen, hvor en lang bro fører ud til bygningen, der består af omklædningsrum, opholdsstue, sauna og soldæk med liggestole, der vender ud mod havet. Der er altså ikke tale om et romantisk eller traditionelt badehus, snarere et moderne og geometrisk værk i gråt pigmenteret panel, der stikker ud. Lidt på samme måde som et koldt bad. Karlshamns Kallbadhus ligger i Vägga-området og er en del af Väggabaden, smukt beliggende i direkte forbindelse til Strandpromenaden i Karlshamn.
NYHEDER
Find de seneste historier og billeder fra Sydsverige og andre Atlantic Link-kunder HER
DOWNLOAD
Download pressemeddelelse som word-dokument HER
Download billeder HER
PRESSEKONTAKT

Lise Hvid Holm
Communications Manager

Atlantic Link
Kompagnistræde 34, 4. sal
1208 København K

M: +45 2967 8903
E: lh@atlanticlink.net
www.atlanticlink.net
Atlantic Link
www.atlanticlink.net
If you wish to unsubscribe from press releases from Southern Sweden, please click here
If you wish to unsubscribe from other press releases from Atlantic Link, manage your subscriptions here.